IQ gennem historien

Den første rigtige IQ-test blev lavet i 1904-1905 af Alfred Binet og Theodore Simon. De ville finde ud af, om eleverne der havde det svært, havde faglige problemer, eller om de bare var dovne. De her tests bestod af logisk begrundelse, genkende mønstre og navngive objekter. Den var lavet til at måle på evner, som skoler ikke lærte elever noget om, som evnen til at fokusere, hukommelsen og problemløsningsevner. 

Denne test blev meget kendt og blev brugt i både Europa og Amerika, hvor den bl.a. blev brugt til at finde ud af hvilke soldater, der egnede sig til at være med i 1. verdenskrig.  

En IQ-test, der blev lavet i 1955 kaldet Wechsler Intelligence Scales. Testen tester en på et bredere område og tester bl.a. sproglig forståelse, mønster genkendelse, arbejdshukommelse og processerings hastighed (tiden det tager en at lave en opgave).  

De test brugte også et andet system med hensyn til IQ. Hvor den anden slags test plejede at sige, at ens IQ var ens mentale alder divideret med ens rigtige alder gange 100, definerede de her test IQ’en baseret på hvad gennemsnittet var for ens alder, hvor 100 altid er gennemsnittet. Den måde at udregne IQ på begyndte den anden slags test, kaldet Stanford-Binet testen, også at bruge i moderne tid. 

Kilder: 
Hildebrandt, Sybille: “Hvad er intelligens?”
Cherry, Kendra: “Alfred Binet and the history of IQ testing”